Forside


Sommerhuse


Gæster


Golftilbud


Om Hornbæk


Boligejer
Dansk English German






Kære gæster
Det er os en fornøjelse at byde jer velkommen til hornbæk ferieboliger. Vi er et lokalt udlejningsbureau, der sætter kundeservice i højsædet, og vi vil gøre vores bedste for at jeres ferie bliver så behagelig, afslappet og succesfuld som mulig.

Lokalfordel, tryghed og glæder
Vi er altid i nærheden af det feriehus I lejer, og vi står til rådighed, hvad enten det gælder information eller evt. problemer. Vi er lokalkendte og sikrer jer den bedste service både før, under og efter jeres ophold i et af vore feriehuse.

Hos hornbæk ferieboliger bliver I betjent af et personale, der kender de enkelte huse.

Alle vore udlejningshuse er 100% privatejede og derfor indrettet efter den enkelte ejers smag. Vore husbeskrivelser er ærlige, og da det er os selv, der besigtiger alle husene, har vi den rigtige baggrund for at rådgive bedst mulig om beliggenhed, indretning m.m.

Jeres sommerhus er fundamentet for hele ferien - det er derfor vigtigt, at I kun kommer ud for positive overraskelser, når I lejer et hus gennem os.

God kundeservice er en mærkesag
Vi sikrer jer, at I kommer til et hus, der svarer til den beskrivelse I har booket efter, og da vi selv inspicerer før hvert besøg, kan vi garantere, at jeres sommerhus fremstår rent og ordentligt.

Vores udvidede serviceordning giver mulighed for, at vi kan sørge for forskellige foranstaltninger, som gør jeres ferie så behagelig som mulig. Vi kan f.eks sørge for, at der ved ankomsten står frisksmurte sandwich, kold hvidvin i køleskabet eller en stor buket røde roser til fruen. Fremkom blot med jeres ønsker til, hvordan vi kan hjælpe jer til den bedste ferie.

For at gøre jeres ferie så behagelig som mulig, tilbyder vi også at stå for den grundige slutrengøring. I kan således slippe for maset og kan slappe af i hele ferien.

Praktiske oplysninger
Lejeperioden begynder på ankomstdagen ( som regel lørdag ) kl. 15.00 og ender på afrejsedagen ( som regel lørdag ) kl. 10.00. Se venligst de nøjagtige tidspunkter som fremgår af den enkelte lejekontrakt. (Ved hvert hus er der et link til lejebetingelserne for det pågældende hus )

Har I ved afrejsetidspunktet et favorithus til næste års ferie, kan huset forhåndsreserveres. Reservationsbevis udstedes med det samme. Endelig faktura udskrives til efteråret, når ejerens ønsker for udlejning foreligger.

For yderligere information henviser vi til vores "Spørgsmål A-Z" info her.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.



Havnevej 20 DK | 3100 Hornbæk | Telefon: +45 49 70 2008 | Telefax: +45 49702053
www.hornbaek.net | Email: info@hornbaek.net